top of page
3K1A3ss477.jpg

Prisen hos dyrlægen dækker mere end løn!

Vi er bevidste om, at vi ikke er de billigste på markedet. Vi vægter kvalitet og patientsikkerhed over pris.

Dyrlægen bruger måske kun 10 m minutter på at tage et røntgenbillede af en skadet hundepote - alligevel koster det op mod 1000 kr., - men det er der en god forklaring på.
Der er intet offentligt tilskud til dyrlæger, så betalingen for behandlingen skal dække alle udgifter på dyreklinikken. 
Det vil sige løn, bygninger, moms, udstyr, forsikringer, vedligeholdelse og efteruddannelse af personalet ...

Lønninger
Ud over lønninger til dyrlæger er der udgifter til veterinærsygeplejersker og -elever samt personale til rengøring og telefonpasning (reception).

Avanceret udstyr
En moderne dyreklinik har meget udstyr. 
Eksempelvis kan et nyt røntgenapparat koste 130.000 kr., og et analyseapparat til blodprøver, kan nemt koste 40.000 kr. 
Foruden disse apparater er der daglige udgifter til operationsudstyr, kanyler, sprøjter, forbindstoffer og blodprøveglas. 
Dertil kommer vedligeholdelse af udstyret; for eksempel skal røntgenapparater leve op til en række krav fra myndighederne. 
Klinikken er også nødt til at investere i IT-systemer, der holder styr på tidsbestillinger, medicinkataloger og journaler på hver enkelt dyr, der er behandlet i klinikken.

Bygninger
Udgifter til bygninger skal betales over dyrlægeregningen. 
Dyrlæger i byerne betaler ofte en høj husleje for en central placering, som gør det nemt for dyrene og deres ejere at komme frem til klinikken. 
Og mange klinikker har også plads til indlagte patienter.

Forsikringer
"Også forsikringer er en post på budgettet. 
Både de forsikringer, vi har pligt til at betale som arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikringer samt sygedriftstabsforsikringer og forsikringer for inventaret for at få dækket eksempelvis røntgenapparater mod elektriske fejl"

Moms på hele dyrlægeregningen
Regningen for at få trukket en tand ud på en hund hos dyrlægen bliver helt automatisk 25 % dyrere end regningen for at få trukket en mennesketand ud hos tandlægen. 
For der er moms på alle regninger fra dyrlægen, mens tandlægeregningen er fri for moms. 
Momsloven fritager alle sundhedsydelser fra moms hos tandlæger, læger, hospitaler, fysioterapeuter og kiropraktorer. Men det gælder ikke behandlinger hos dyrlæger.

Sygeforsikring af hund og kat
Både hunde og katte kan sygeforsikres fra de er omkring tre måneder. En sygeforsikring dækker de fleste udgifter ved sygdom - og på den måde slipper ejeren af dyret for økonomiske bekymringer, hvis katten akut skal opereres for urinvejssten eller hvis hunden får allergi, som skal udredes og behandles.

"Når vi ser en ny hund eller kat til den første vaccination opfordrer vi meget til, at man sygeforsikrer dyret. For vi risikerer senere at stå med de samme ejere med en påkørt hund, hvor en operation kan koste 10.000, 15.000 eller helt op til 20.000 kr. Det bringer en hunde- eller katteejer i et skrækkeligt dilemma, som kan være et valg mellem liv eller død."

Kontakt os for aktuelle priser


Kilde: www.ddd.dk

Kontakt
3K1A3357.JPG

Priseksempler

Alle priser er afrundede tal inkl. moms

Priseksempler på nogle af de mest almindelige behandlinger og operationer.

Alle priser er afrundede tal inkl. moms. 

Bemærk, at medicin takseres efter forbrug, hvilket kan betyde, at den oplyste pris kan være lidt for høj eller lidt for lav.
Ved alle operationer anvendes den mest skånsomme narkoseform vi har til rådighed, der anvendes narkoseovervågning og beskyttelse mod varmetab.

 

Der tages forbehold for fejl eller ændringer. 

Priserne er opdateret februar 2024.
For nøjagtig pris kontakt os på mail@slagelsedyrehospital.dk eller 58 50 51 61

 

12-ugers vaccination og sundhedsundersøgelse, killing => kr. 613,50

Almindelig vaccination og sundhedsundersøgelse, indekat => kr. 932

Almindelig vaccination og vaccination for leukæmi, udekat => kr. 982,50

12-ugers vaccination og sundhedsundersøgelse, hvalp => kr. 620

Almindelig vaccination og sundhedsundersøgelse hund - fx Nobivac DHPPiL4 => kr. 989

Vaccination for Rabies og udarbejdelse af pas, hund => kr. 1330

Vaccination Nobivac DHPPiL4 og udvidet kennelhostevaccine, hund  => kr. 1219,50

Tillæg for vaccination mod Bordetella => 230,50
Tandrensning inkl. narkose, inkl. tandrøntgen, hund => kr. 2695

Tandrensning inkl. narkose, inkl. tandrøntgen, kat => kr. 2395

Tandbehandling kanin/marsvin => kr. 1777,50
Kloklip hund, hos veterinærsygeplejerske => kr. 245

Kloklip kat, hos veterinærsygeplejerske =>  kr. 151

Kloklip kanin, hos veterinærsygeplejerske => kr. 208

Kastration af hund der vejer 0-10 kg. Inkl. krave og smertestillende medicin => kr. 3010

Kastration af hund der vejer 10-25 kg. Inkl. krave og smertestillende medicin => kr. 3457

Kastration af hund der vejer o. 25 kg. Inkl. krave og smertestillende medicin => kr. 3783

Sterilisation af hund der vejer 0-10 kg. Inkl. krave og smertestillende medicin => kr. 4650

Sterilisation af hund der vejer 10-25 kg. Inkl. krave og smertestillende medicin => kr. 5086

Sterilisation af hund der vejer  o. 25 kg.  Inkl. krave og smertestillende medicin => kr. 5607

Kastration af kat inkl. smertestillende medicin => kr. 1206

Kastration, øretatovering og vaccination af kat  inkl. smertestillende medicin => kr. 2083

Sterilisation af kat  inkl. krave og smertestillende medicin=>  kr. 1960

Sterilisation, øretatovering, vaccination af kat inkl. krave og smertestillende => kr. 2837,50

Kastration af kanin  inkl. smertestillende medicin => kr. 1149,50

Sterilisation af kanin inkl. smertestillende medicin => kr. 2041,50

bottom of page