top of page

Blodprøver før narkose

Et vigtigt valg

Når dit kæledyr kommer i fuld narkose, vil det påvirke kroppens fysiologiske funktioner blandt andet kredsløbet. 
Derfor anbefaler vi, at der tages en blodprøve og laves en blodprofil, som kan hjælpe dyrlægen med at vurdere om der skal tages særlige hensyn i forbindelse med narkosen. 
Vi undersøger altid dit kæledyr før narkosen, men en blodprøve kan give os et bedre billede af den samlede sundhedstilstand samt afsløre sygdomme som eventuelt ikke giver synlige symptomer.

En blodprøve før operation er med til at nedsætte risikoen for komplikationer under narkosen og behandlingen.

Vi kan foretage analyserne i vores eget laboratorie, så blodprøven kan tages og analysen udføres umiddelbart før narkosen. 

Vi gør opmærksom på, at anæstesi og kirurgiske procedurer altid er forbundet med risici. 
Skulle blodprofilen vise, at der er grund til at tage forbehold forud for en narkose, vil du blive kontaktet. 
Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at udsætte den planlagte behandling, hvis blodprofilen viser, at det er det bedste for patienten.

Giv os venligst besked ved indlæggelsen om der skal laves en blodprofil.

Blodprofil til unge, tilsyneladende raske dyr:

  • Blodtælling: Her vurderes blodprocenten og tegn på infektion.

  • ALT (leverenzym)

  • ALP (galdegangsenzym)

  • Glukose (blodsukker)

  • Creatinin (nyrer)

  • BUN (nyrer)

  • Albumin (protein)

  • Globulin (protein, immunforsvaret)

  • Total protein i serum (kroppens hydreringsgrad, evt. proteinmangel)

  • Blodmineraler (natrium, kalium)

Blodprofilen koster ca. 880,50 kr. inkl. moms.


Blodprofil til ældre dyr eller risikopatienter:
Alle analyser ovenfor samt:

  • Calcium (muskulatur, visse typer af cancer)

  • Kolesterol (stofskifte, lever)

  • GGT (galdegangsenzym)

  • Amylase (fordøjelsesenzym, bugspytkirtlen)

  • Lipase (fordøjelsesenzym, bugspytkirtlen)

  • Fosfor (nyrer)

  • Bilirubin (lever/galdegange)
    Blodprofilen koster ca. 1175 kr. inkl. moms.

bottom of page